Magiske, mytiske Marrakech

Nedtællingen er begyndt….

I november 2017 købte jeg en andelslejlighed i samme opgang, som jeg bor i nu. Den nye er 18 kvm større, og hvor har jeg glædet mig til at komme i gang med renoveringen. Jeg har talt dagene, som en soldat, der skal hjemsendes.

Lejligheden stod til overtagelse 1. maj 2018, så glad blev jeg, da sælgerne gav mig besked om, at jeg kunne overtage den allerede 6. april. Det klør i fingrene efter at få målt op og lægge planer for indretningen. Jeg har været meget glad for den, jeg har, men 65 kvm er lige i det mindste, selv om jeg synes, den er indrettet, så pladsen er udnyttet optimalt. Den lejlighed skal naturligvis sælges, hvilket er en smule vemodigt, da der er lagt et kæmpe arbejde i den.

Planløsningen er ændret en del, vægge er flyttet, så der kunne indrettes brusebad. Lejligheden var udstyret med et såkaldt ‘københavnerbad’, dvs. toilet og håndvask, som skulle dækkes til, når man tog bad. Det brusebad var noget af en udfordring, skal jeg hilse og sige. Bestyrelsen i andelsboligforeningen skulle give tilladelse, kommunen ligeså. Da det var en bærende væg, der skulle flyttes, krævede det en ingeniørberegning, og så måtte jeg jo finde en sådan. Så jeg googlede og ringede. Det var helt til grin, de firmaer jeg kontaktede, troede det gjaldt hele ejendommen, når jeg så sagde, det alene gjaldt mit badeværelse, afslog de nærmest lidt hånligt.Det var sandelig under deres værdighed med så lille en opgave! Men det lykkedes heldigvis at finde en nystartet, selvstændig ingeniør, som løste opgaven, og efter et større arbejde blev brusekabinen etableret.  Men denne omkalfatring tog naturligvis mere med sig. Døre blev flyttet, nogle blev fjernet, men i al beskedenhed mener jeg, det store arbejde bar frugt.

Her er et lille udpluk af fotos fra min nuværende lejlighed.

Badeværelse

Badeværelse

 

Vi fjernede dørene og indsatte skydedøre i stedet. Ved siden af badeværelset er der etableret walk in i den tidligere entre for at få max udnyttelse af pladsen.

img_0671

Her er køkken set stuen

Køkken

Og her fra en anden vinkel. Bemærk de lækre fliser bag komfuret, som er fra Made a Mano.

http://www.madeamano.com

Køkken

Her min stue med skillevæg af træ, så spisestue og soveværelse er opdelt, man må jo sno sig, når pladsen er trang

Spisebord set fra stuen

Spisebord set fra stuen

Spisebord set fra køkken

Spisebord set fra køkken

Bemærk den lækre ‘udsigt fra Paris’ bag sengen

Seng set fra entreen

Seng set fra entreen

Vores lækre velour sofa ‘Julia’ fra Ilva – samme model som vi også indrettede med i Aalborg, da vi deltog i Nybyggerne

Den ene af sofaerne i opholdsstue

Den ene af sofaerne i opholdsstue

Nu skal vi igang igen, og jeg glæder mig. I skal nok blive opdateret. Nyd den dejlige, solrige søndag, det vil jeg gøre sammen med mit dejlige barnebarn – vi skal besøge Amalienborg.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Magiske, mytiske Marrakech