Nedtællingen er begyndt….

I november 2017 købte jeg en andelslejlighed i samme opgang, som jeg bor i nu. Den nye er 18 kvm større, og hvor har jeg glædet mig til at komme i gang med renoveringen. Jeg har talt dagene, som en soldat, der skal hjemsendes.

Lejligheden stod til overtagelse 1. maj 2018, så glad blev jeg, da sælgerne gav mig besked om, at jeg kunne overtage den allerede 6. april. Det klør i fingrene efter at få målt op og lægge planer for indretningen. Jeg har været meget glad for den, jeg har, men 65 kvm er lige i det mindste, selv om jeg synes, den er indrettet, så pladsen er udnyttet optimalt. Den lejlighed skal naturligvis sælges, hvilket er en smule vemodigt, da der er lagt et kæmpe arbejde i den.

Planløsningen er ændret en del, vægge er flyttet, så der kunne indrettes brusebad. Lejligheden var udstyret med et såkaldt ‘københavnerbad’, dvs. toilet og håndvask, som skulle dækkes til, når man tog bad. Det brusebad var noget af en udfordring, skal jeg hilse og sige. Bestyrelsen i andelsboligforeningen skulle give tilladelse, kommunen ligeså. Da det var en bærende væg, der skulle flyttes, krævede det en ingeniørberegning, og så måtte jeg jo finde en sådan. Så jeg googlede og ringede. Det var helt til grin, de firmaer jeg kontaktede, troede det gjaldt hele ejendommen, når jeg så sagde, det alene gjaldt mit badeværelse, afslog de nærmest lidt hånligt.Det var sandelig under deres værdighed med så lille en opgave! Men det lykkedes heldigvis at finde en nystartet, selvstændig ingeniør, som løste opgaven, og efter et større arbejde blev brusekabinen etableret.  Men denne omkalfatring tog naturligvis mere med sig. Døre blev flyttet, nogle blev fjernet, men i al beskedenhed mener jeg, det store arbejde bar frugt.

Her er et lille udpluk af fotos fra min nuværende lejlighed.

Badeværelse

Badeværelse

 

Vi fjernede dørene og indsatte skydedøre i stedet. Ved siden af badeværelset er der etableret walk in i den tidligere entre for at få max udnyttelse af pladsen.

img_0671

Her er køkken set stuen

Køkken

Og her fra en anden vinkel. Bemærk de lækre fliser bag komfuret, som er fra Made a Mano.

http://www.madeamano.com

Køkken

Her min stue med skillevæg af træ, så spisestue og soveværelse er opdelt, man må jo sno sig, når pladsen er trang

Spisebord set fra stuen

Spisebord set fra stuen

Spisebord set fra køkken

Spisebord set fra køkken

Bemærk den lækre ‘udsigt fra Paris’ bag sengen

Seng set fra entreen

Seng set fra entreen

Vores lækre velour sofa ‘Julia’ fra Ilva – samme model som vi også indrettede med i Aalborg, da vi deltog i Nybyggerne

Den ene af sofaerne i opholdsstue

Den ene af sofaerne i opholdsstue

Nu skal vi igang igen, og jeg glæder mig. I skal nok blive opdateret. Nyd den dejlige, solrige søndag, det vil jeg gøre sammen med mit dejlige barnebarn – vi skal besøge Amalienborg.

 

Drama i gulvhøjde

I programmet om køkkenet i ‘Nybyggerne’ opstår der lidt drama omkring  Steens og mit nyleverede køkkengulv, som Christine og Mikkel forelsker sig i. Og det har – forståeligt nok – affødt en del reaktioner, hvoraf nogle synes, jeg opfører mig vildt småligt, og andre har respekt for min reaktion.

1

Steen i fuldt sving med at lægge køkkengulvet

Så jeg vil lige fortælle min version af, hvad der er op og ned i den sag. Og i øvrigt også, hvorfor Christine og Mikkel var forbavsede over, at jeg blev sur.

Oprindeligt havde Steen og jeg planlagt køkkenet med et skakternet gulv i sort/hvid vinyl. Det viste sig umuligt at opdrive. Så undersøgte vi muligheden for at få lagt et gråt epoxy-gulv. Det kunne simpelthen ikke nås indenfor tidsrammen.

Så var det surfing på nettet, og her fandt jeg så @Silvans grå Pergo gulv. Steen var en smule skeptisk, men blev dog overbevist. Så dukkede næste problem op: @Silvan i Aalborg lå ikke inde med gulvet, ej heller de nærmeste afdelinger. Gulvet skulle bestilles hos leverandøren, men der kunne gå op til 14 dage, før det kunne leveres, og det  kunne vi naturligvis ikke vente på.  Så vi måtte tage hjem med uforrettet sag og finde ud af, hvad vi så skulle vælge.

Men personalet i @Silvan  gav ikke op. Sent om eftermiddagen ringede de, at de havde fundet en rest på et lager i Ringkøbing, men også med den dårlige nyhed, at gulvet ikke kunne leveres. Det var sen eftermiddag fredag, og der var lukket for udkørsel af varer. Vi overvejede at hente det selv, men vurderede, at der ville gå alt for megen kostbar tid med det. På den igen. Jeg gik igang med at søge efter et alternativ.

Og så skete det utrolige. @Silvan ringede igen og fortalte, at de havde fundet en chauffør, som var villig til at opgive sin dart-turnering og i stedet bruge sin aften på at levere gulvet. Naturligvis mod ekstra betaling – som jeg med glæde indvilgede i. Det manglede bare.

Og endelig ved 22-tiden ankom så det forkætrede gulv. Jeg var naturligvis både glad og og spændt – havde jo kun set det på nettet. Og så sker der det, for mig, uheldige, at Christine og Mikkel ser gulvet og forelsker sig i det.

2

Jeg blev da  i første omgang smigret over deres  begejstring, men da jeg så erfarer, at de forhører sig om at købe resten, blev jeg faktisk forskrækket. Det var jo netop en rest, og jeg havde sikret mig med @Silvan, at det tiloversblevne blev lagt på deres lager i tilfælde af, at vi skulle bruge mere. Hvilket faktisk blev aktuelt.

Så det handlede reelt ikke om, at vi fik det samme gulv – selv om det da ærgrede mig en smule – for det må man leve med, når vi alle handler samme sted. Det handlede om, at vores muligheder for eventuelt at fortsætte med gulvet i de øvrige rum var lukkede. 14 dages leveringstid eksisterer ikke i ‘Nybyggerne’s verden. Så ja, jeg blev lidt panisk. Men hele den forhistorie anede Christine og Mikkel jo intet om.

Det gode er, at de to, efter at have set nærmere på gulvet, viste sig slet ikke at være interesserede, idet den grå beton ikke passede til deres køkkenelementer.

Og det aller bedste er,  at der ikke gik ret mange minutter, før vi havde redt trådene ud og drak en øl sammen. Og jeg kan forsikre om, at vi havde mange hyggelige stunder sammen efterfølgende.

3

Melodien blev væk

Så var der endnu en omgang Nybyggere, denne gang det ekstra værelse, som vi valgte at indrette som kombineret musik- og gæsteværelse. Den røde farve på væggen ER iøjnefaldende, men vi mente, den var god som inspiration.

Vi er rigtig glade for daybed’en, den fungerer fint og blev, som vi ville have den. Det var simpelthen umuligt at finde en, som kunne hjælpe med at sy betrækket til hynden, selv om vi forsøgte mange steder. SÅ irriterende, og det fandt da heller i nåde hos dommerne.

Men op på hesten igen. I næste program gælder det køkkenet, som vi blev meget tilfredse med. Vi bliver bedre og bedre. Lærer af vores fejl og den gamle tese om, at øvelse gør mester kommer ikke af ingenting.

Det er overraskende svært at se sig selv i tv. Kunne man da bare rette lidt efterfølgende: Tøj der hænger, hår i uorden, bandeord! Dem ville jeg gerne have have slettet, hvis det havde kunnet lade sig gøre, men vi er så pressede, at udtryksformen godt kan blive lidt primitiv. Undskyld!

I tænker sikkert, at vi burde tænke på, at vi bliver filmet, med det bliver så meget vane, at vi fuldstændig glemmer tilstedeværelsen af kameraerne, og nogle gange aner vi slet ikke, at vi bliver filmet…

Lige op til og efter en udsendelse fylder nybyggerne det hele i vores tanker, så bliver det hverdag igen, så et nyt afsnit ,  og vi er ‘på’ igen med alt, hvad det medfører af glæde og ja, frustration.

Men der er altså en verden uden for Verona…

Den vil jeg bevæge mig ud i nu og gå en tur rundt om søerne i Kbh. Sådan en tur er perfekt til at klare tankerne.

Grus i maskineriet

Skal der lægges fliser, skal der grus til – men så meget?!

Vil blot lige nævne, at det var fliseleverandørens estimat. Vi blev i hvert fald temmelig overvældede over mængden, så der blev anlagt en grusvej – af mig – hvilket desværre ikke kan bevises, idet vi ikke fik det fotodokumenteret.  Øv! Men hvorom alting er, så blev den til glæde, for nybyggervejen blev lettere at forcere. Det hjalp lidt på skyldfølelsen over, at vores leverance blev placeret af leverandøren til gene for vore naboer. Vi kan dog forsikre, at vi hurtigt blev tilgivet!

Flisebelægningen blev, som vi ville have den. Og Steens havemøbler viste sig dejligt praktiske i brug. Indrømmet vi burde have tænkt over, at bordpladen skal ind i dårligt vejr! Men det arbejde må vi så påtage os.

Og nu burde der være tid nok. 26. februar blev jeg 65 år og dermed officielt pensionist. Underligt som alderen pludselig sniger sig ind på ind på en – næsten som en tyv om natten.  Jeg må huske at glæde mig over de mange fordele, det giver. Jeg vil se på det som at holde ferie og regner da også med, at der stadig er lidt arbejde til mig på avisen.

Og så købte jeg lige Køge krøniken af Katrine Marie Guldager på tilbud. Den er nærmest dænget til af anmelderroser ‘Som et orgie i digtekunst fra et andet årtusinde’, skriver f.eks. Kristeligt Dagblad, mens Ekstra Bladet anfører, at ‘Guldager har glimt i øjet og anbefales absolut’. Jeg glæder mig!

1

Steen er netop blevet præsenteret for fliser og – ikke mindst – grusbunke. Han ser da også noget overvældet ud…

2

Terrassen er anlagt, og så skal der fejes sand ind mellem fliserne – bemærk de sorte sutsko, som jeg gik rundt i. Forfængeligheden havde trange – meget trange – vilkår i Aalborg. Havde nogen sagt, jeg ville optræde offentligt udendørs med den form for fodtøj, ville jeg have leet dem ud. Nu hang de på mig. Også når jeg handlede i diverse butikker. Ak ja! Men det er der rettet op på nu, hvor vi er tilbage i København, og i større grad møder nogle, jeg kender…

Georg Gearløs måtte i sving

Indrømmet, jeg er noget udfordret af det tekniske, hvilket kan skade kronologien lidt. Derfor ligger introduktionen til næste program først. Men hvad  – vi skal jo også se fremad🙂

https://www.facebook.com/NybyggerneMarianneOgSteen/videos/692478060930772/

Så skal vi i bad!

En ting jeg var super glad for, da vi lavede badeværelset var, at vi havde taget beslutningen om fliserne og bestilte dem via telefonen. For havde vi besøgt Mosaikhjørnet og set det store udvalg der, var jeg blevet helt overvældet af de mange, fine muligheder. Og når man, som jeg, er temmelig ‘vægelsindet’ – som det hedder på godt jysk! – ville jeg måske være kommet i tvivl. Men fint vi stod fast, for det blev rigtig godt.

Dog ærgerligt med glasdøren som ikke passede. Årsagen var, at vi blev nødt til at ændre fliseudskæringen for at få det rigtige fald.  Så flugtede døren ikke længere flisen. Og nu var gode råd dyre!

Det var ikke muligt at nå at købe en ny bruseforhængsstang, så det gjaldt de forhåndenværende søms princip. Steen fabrikerede i al hast et ophæng af vandrør, så dommerne i det mindste ikke kunne klage over, at vi skulle bade i fri dressur.

1

Her er så Steens Georg Gearløs løsning….

2

Vi er rigtig glade for vinduet – en opgave som viste sig at kræve megen præcision – og ikke mindst masser af spartelmasse.

3

Brusestangen måtte limes op – så var der kun tilbage at krydse fingre for, at den ikke faldt ned i hovedet på dommerne…

4 5

Spartel skal tørre og slibes, tørre og slibes, så hvad gør man, når der ikke er så meget tid. Ja, i vores tilfælde blev hårtørreren brugt til andet end sit oprindelige  formål…

https://www.facebook.com/NybyggerneMarianneOgSteen/photos/a.691984324313479.1073741828.683965788448666/692511894260722/?type=3

6

Synes lige I skal se Steens fine ‘chokoladeæske’ badeværelse i København.

7

Og ja – lidt mere.

Older posts